Vi plejer at være gode til at få støvet til at forsvinde…
… men til årets DHL Stafet forsøgte vi i stedet at løbe fra det! 🏃💨

Med sloganet “Vi løber så hurtigt, at støvet ikke kan følge med” på ryggen var vores kollegaer i Kongsvang klar til DHL Stafetten 2026 i både Aarhus og København.
Inden startskuddet lød, havde dagen dog et lidt andet og vigtigere fokus: Vi deltog i et opfriskende førstehjælpskursus af Røde Kors, som Kongsvang har været stolt sponsor af siden 2023. Her fik vi genopfrisket vores viden om blandt andet hjertestart og om at handle, når det virkelig gælder.
Bagefter blev førstehjælpsudstyret skiftet ud med løbesko, mad og godt kollegialt selskab. Der blev løbet stærkt, gået kilometer, heppet, grinet og hygget i teltet med god mad og kollegialt samvær. Og endnu en gang blev vi mindet om, at det vigtigste ikke nødvendigvis er, hvem der kommer først over målstregen, men hvem man har med sig undervejs – både når pulsen er oppe og når den har problemer.
Tak til alle vores kollegaer, der var med til at gøre årets DHL til nogle helt særlige dage. Og tak til Røde Kors for gode førstehjælpskurser med dygtige instruktører!
(Og ja… vi kan bekræfte, at støvet havde svært ved at følge med Hverdagens Helte)