Intern service

De små ting gør store forskelle

Vi understøtter en velfungerende hverdag

Vi danskere går i stå, hvis ikke vi får vores morgenkaffe. Og bliver ovenstående opgave ikke løst, sætter det tempoet ned på alle de vigtige kerneopgaver. Så det skal der selvfølgelig være styr på. Og løsningen! Ja, den sidder vi klar med.

Vores interne service handler ofte om mindre opgaver, men vi ved, hvor stor betydning de har for vores kunders dagligdag. Det handler nemlig om alle de ting, der gør, at I kan koncentrere jer om det, I er bedst til. Og ja, det kan bl.a handle om at fylde og afkalke kaffemaskinen, men vi dækker faktisk alle de opgavetyper, man normalt vil forbinde med en receptionist, en handyman eller en piccolo.

Intern service – helt konkret

Der er næsten ingen grænser, men i dag løser vi f.eks. interne service-opgaver som:

  • Opvask
  • Receptionsservice
  • Mødeopdækning
  • Hente smørrebrød
  • Skifte pærer og hænge billeder op
  • Viceværtservice
  • Varemodtagelse
  • Oprydning
  • Print og håndtering af bilpark

I kan også bruge vores interne service som en hjælpende hånd til jeres medarbejdere. Imens de knokler, kan vi vaske og pleje deres biler, lave indkøb eller få skjorterne renset. Det giver mere overskud i hverdagen og dermed gladere medarbejdere.

Er der opgaver, vores egne medarbejdere ikke selv kan klare, trækker vi på vores dygtige samarbejdspartnere og får opgaven løst. Alle vores samarbejdspartnere er naturligvis godkendt til Servicenormen, hvilket betyder, at der er ordentlige forhold – hele vejen rundt.

Sådan samarbejder vi

Vi er gode til at lytte, og vi starter altid samarbejdet med en gennemgang af jeres behov og jeres faciliteter, en god forventningsafstemning og herefter en klar, realistisk og målbar aftale. Vi tilbyder naturligvis faglig sparring i forhold til jeres ønsker, så vi sammen sikrer os, at aftalen lever op til jeres forventninger.

Når aftalen træder i kraft, er kvalitetstilsyn, dokumentation og dialog helt centrale indsatsområder, som sikrer, at I altid får den service, I har betalt for. Vores kvalitetssystem er gennemprøvet og velfungerende, og gør det muligt for jer altid at kunne følge med. Rent administrativt gør vi det nemt og overskueligt for jer, da I får én primær kontaktperson og kun én faktura. Uanset hvor mange ydelser, vi leverer.

Egne uddannede medarbejdere

Som kunde hos Kongsvang får I et fast serviceteam tilknyttet. Det betyder, at det er kendte ansigter, I møder i det daglige. Det er jeres sikkerhed for en højere kvalitet og optimerede arbejdsprocesser tilpasset jeres arbejdsplads. Vores medarbejdere har alle gennemgået Kongsvangs obligatoriske servicemedarbejder-modul, de bliver praksis-oplærte specifikt til opgaverne hos jer, og så møder de altid op i Kongsvang-uniform.

Søg