Om os

Kongsvang – Cleaning and Facility leverer services til offentlige institutioner og virksomheder i hele landet. Vores DNA vil altid afspejle kvalitet, integration, uddannelse og miljø.

Vores engagement i medarbejderudvikling manifesterer sig gennem Kongsvang Academy, vores eget uddannelsesinitiativ. Her bliver vores medarbejdere ikke kun uddannet til at mestre deres håndværk, men får også praksisnær undervisning i dansk sprog og kultur.

Dette initiativ er et klart udtryk for vores dedikation til integration, idet vi bidrager til både vores medarbejderes personlige udvikling og deres integration på arbejdsmarkedet samt i det danske samfund. Vi er stolte over at kunne bidrage til en inkluderende arbejdskultur og skabe samfundsmæssig værdi, der rækker langt ud over vores grundlæggende ydelser inden for rengøring og facility management. Vores fokus på den grønne omstilling møder vores standarder, der indfries igennem Servicenormen og Svanemærket.

Støtter op om den danske model

Vi værner om den danske arbejdsmarkedsmodel og viderebringer de sunde værdier, det danske arbejdsmarked har. Så når man er ansat hos Kongsvang, er man sikret en ordentlig løn efter gældende overenskomster. Vi har aftaler med:

  • Fagligt Fælles Forbund (3F)
  • Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet
  • Landssammenslutningen for sanitører og servicefunktionærer
  • DI Service, Servicebranchens arbejdsgiverforening SBA
  • Ledernes Hovedorganisation
  • Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund (HK)

Vi samarbejder desuden tæt med jobcentre og de forskellige fagforeninger om at få udsatte borgere og borgere med anden etnisk baggrund i arbejde, f.eks. via praktikforløb eller boligsociale projekter.

Afspil video

Servicenormen – garanti for god moral og orden i sagerne

Vi er godkendt til Servicenormen – og det har vi været hvert år siden 2010. Det er en garantimærkning, som udelukkende tildeles medlemmerne af Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA). Det betyder helt konkret, at vi lever op til de syv punkter i Servicenormen:

  • Økonomisk sikkerhed
  • Kvaliteten er i orden
  • Respekt for miljøet
  • Godt arbejdsmiljø
  • Ordnede personaleforhold
  • Alle er rustet til opgaven
  • Styr på underleverandørerne

Når du vælger en virksomhed, som opfylder Servicenormen, kan du altså være sikker på, at der er styr på overenskomstmæssig aflønning, økonomiske attester, kvalitetsniveau, miljøhensyn, arbejdsmiljø, personaleforhold, uddannelse, underleverandører, og at det løbende bliver kontrolleret af DNV.

Vi er ikke bange for at blive gået efter sømmene, og derfor værdsætter vi, at Servicenormen stiller store krav og sætter en høj standard for branchen.

GDPR – Data med omtanke

Vi behandler kunders og medarbejderes data ordentlig og efter gældende standarder for opbevaring af personfølsomme oplysninger. Vores medarbejdere har desuden tavshedspligt, så I kan være helt trygge ved, at vi bevæger os rundt på jeres arbejdsplads.

Med vores AAA-kredit-rating kan vi give vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere tryghed i, at vi driver en solid og stabil virksomhed. Man kan regne med os.

Social ansvarlighed

Integration er en essentiel del af Kongsvangs DNA. Vores medarbejdere kommer fra omtrent 55 forskellige lande, og samlet set taler vi over 100 forskellige sprog. Det er en diversitet, vi er stolte af, og som gør vores hverdage – og fester – farverige og berigende. Men vi er også bevidste om, at der kun er ét sprog, der for alvor kan rodfæste medarbejderne på det danske arbejdsmarked og ruste dem til det danske samfund. Dansk!

Sprog og kultur – en del af jobbet

Hos os handler det derfor ikke kun om at være effektive med fejemoppen. Vi skal tale dansk sammen, og vi skal lære hinanden og den danske kultur at kende, mens vi gør rent. For vi ved, at god integration sker via arbejdet. Det sker i mødet med kollegerne og med kunderne. Derfor arbejder vores medarbejdere så vidt muligt indenfor de normale arbejdstimer, hvor mødet med kolleger og kunder kan finde sted. For at understøtte processen, tilbyder vi desuden skræddersyet danskundervisning til vores medarbejdere.

En vej ind på arbejdsmarkedet

Vi samarbejder tæt med jobcentre og de forskellige fagforeninger om at få udsatte borgere og borgere med anden etnisk baggrund i arbejde, f.eks. via praktik-forløb eller boligsociale projekter.

Tag ikke fejl

Vi kan gøre nok så meget for at sætte sprog og integration på dagsordenen. Men det er medarbejderne selv, der gør det store stykke arbejde. De suger til sig, og de knokler. Og det er ikke altid nemt. Så det gør os ekstra stolte over den udvikling, vi dagligt er vidne til og en del af. Vi håber, I har lyst til at bidrage i det omfang, det er muligt.

Nyheder

VI HYLDER VORES ASSISTENTER MED MORGENMAD

I dag er det Rengøringsassistenternes Dag, hvor vi hylder dem, der sørger for rene og hygiejniske arbejdsmiljøer! Som en lille gestus tilbyder vi vores assistenter morgenmad, som tak for deres værdifulde arbejde!

Læs mere

Nedenfor kan du finde information om vores politikker, der styrer vores virksomhedspraksis. Vi er dedikeret til at opretholde høje standarder inden for flere nøgleområder, og vores politikker afspejler vores engagement i integritet, ansvarlighed og bæredygtig praksis.

Kongsvangs GDPR-politik

GDPR-politik

Vi værner om dine personlige data og respekterer dit privatliv. Vores GDPR-politik beskriver, hvordan vi håndterer og beskytter dine personoplysninger i overensstemmelse med EU's generelle databeskyttelsesforordning.

Læs

Miljøpolitik

Miljøpolitik

Vi forpligter os til at minimere vores miljøpåvirkning gennem bæredygtige praksisser og innovation. Vores miljøpolitik skitserer vores tiltag for at reducere affald, spare energi og fremme genbrug i alle aspekter af vores forretning.

Læs

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik

Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores virksomhed. Vores mangfoldighedspolitik understøtter et inkluderende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere behandles med respekt og lige muligheder.

Læs

Kvalitetspolitik

Kvalitetspolitik

Kvalitet er kernen i vores virksomhed. Vores kvalitetspolitik sikrer, at vi leverer produkter og tjenester, der opfylder eller overgår kundernes forventninger gennem løbende forbedringer og strenge kvalitetskontrolprocesser.

Læs

Personalepolitik mod seksuel chikane

Personalepolitik

Vores medarbejdere er vores mest værdifulde ressource. Personalepolitikken fremmer et sikkert og tilfredsstillende arbejdsmiljø, der understøtter medarbejdernes udvikling, trivsel og engagement.

Læs

Søg