Hos Kongsvang arbejder vi målrettet med at reducere vores miljøpåvirkning gennem konkrete løsninger i driften.

Sidste år indgik vi et nyt samarbejde med Nordisk Microfiber om en take-back-løsning for plastfrie, svanemærkede klude og mopper.
Løsningen er en naturlig udvidelse af vores cirkulære arbejde. Vi sender allerede brugt arbejdstøj til RE:TURN hos SUNWILL og udtjent IT-udstyr til Huset Venture – og i 2025 begyndte klude og mopper også at indgå i et cirkulært kredsløb.
Processen er enkel: Vi indsamler rene og tørre mikrofiberprodukter i returposer, hvorefter Nordisk Microfiber står for afhentning, sortering og genanvendelse. Hele processen foregår i Danmark, hvor materialerne omdannes på en tekstilmølle og forarbejdes til nye industriruller, der kan erstatte traditionelle papirruller.
Det reducerer både affaldsmængden og CO₂-udledningen markant – op til 67,4 % sammenlignet med produktion af papirruller baseret på jomfrueligt papir.
Samtidig har vi i 2025 taget endnu et vigtigt skridt ved at indføre 100 % plastikfri mikrofiberklude og -mopper, som forventes at bidrage positivt til udviklingen i vores plastikforbrug fremover.
For os handler bæredygtighed om at omsætte ambitioner til handling. I en branche, hvor materialer, kemi, transport og arbejdsgange har stor betydning for miljøaftrykket, er cirkulære løsninger et vigtigt skridt mod en mere ansvarlig drift.
Hos Kongsvang er bæredygtighed ikke en sideaktivitet. Det er en del af den måde, vi udvikler vores forretning, vores drift og vores samarbejder på💙
Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed og cirkulære løsninger i Kongsvangs VSME-bæredygtighedsrapport 2025: https://kongsvang.net/esg-rapport/