Grøn omstilling
Svanemærket
I 2023 fejrede vi, at vi som virksomhed opnåede en af de strengeste miljøcertificeringer, der findes: Svanemærket. Svanemærket er kendt for, at virksomheder bliver kigget efter i sømmene. Der kigges på alt fra brændstofforbrug, dosering af kemikalier, oplæring og instruktion af medarbejdere, etiske retningslinjer, rengøringskvalitet, myndighedskrav, underleverandører, plastforbrug og meget mere.
Men hvorfor stoppe ved Svanemærkningen? Den grønne omstilling kræver indsats fra os alle på alle niveauer. Derfor har vi på vores grønne rejse søsat succesfulde initiativer store som små. Det betyder f.eks. at alle vores ledere og mellemledere har grønne KPI’er de bliver målt på. Hver gang vi ansætter nye funktionærer, så får de et diplom på en donation til Danmarks Naturfredningsforening i velkomstgave. Vi køber certifikater på grøn strøm til vores hovedkontorer. Vi genanvender og reparer udstyr og maskiner, køber brugt og ’refurbed’ hardware, og har et samarbejde med Sunwill om at genanvende vores brugte arbejdsbeklædning.
Kongsvangs udvalgte tiltag og fokumsområder
En strategi for bæredygtighed er ikke kun noget vi har, men også noget vi gør – helt konkret. Vores nuværende væsentlighedsanalyse er udarbejdet med afsæt i evalueringen af den forrige fra 2021-23, og med nye relevante inputs fra nøglemedarbejdere. Denne er således aktuel fra 2023-25.
Vi har nedsat interne arbejdsgrupper, der har til opgave at belyse, innoverer og implementere nye tiltag. Væsentlighedsanalysen til venstre, giver et overblik over vores indsatser og opmærksomhedspunkter.
Transport
Vi ved fra vores ESG-rapportering og at transport fylder en essentiel del af vores CO2-regnskab. Derfor udskifter vi løbende vores bilflåde til at være elektrisk, undersøger markedet for alternative brændsler og bruger vores biler, så længe som muligt.
Tabletløsning / anden emballage
Innovationsprojekt: tænk hvis vi i stedet for at transportere 12L rengøringsmiddel i 12 flasker, kunne nøjes med 12 små tabletter i én genbrugelig flaske?
Det kunne reducere plastforbrug og transport i høj grad. Så det har vi indgået et samarbejdet med Lead The Talent om, hvor vi har en gruppe til at undersøge om vi fremover kan bruge en tablet til vores rengøringsmidler, ligesom den du kender fra opvaskemaskinen.
Rengøringsfaglighed
I Kongsvang mener vi at vores medarbejdere er hverdagens helte.
I Kongsvang arbejder vi konkret med at øge rengøringsfagligheden ved at tilbyde lønnet uddannelse til vores medarbejdere. Rengøringsfaglighed understøtter korrekt ergonomi og forebygger dermed nedslidning, samtidig med at det øger kvaliteten af vores service, og giver flere stjerner på skulderen og stolthed hos den enkelte medarbejder. Win-win-win.
Ansvar overfor vores kunder
Ingen kunder, intet firma. Hos Kongsvangs er kunden i centrum og derfor er vores vigtigste værdi ordentlighed. Ordentlighed spejles i alt hvad vi gør. Derfor bruger vi bl.a. ikke underleverandører, men sørger for selv at stå for at levere den kvalitet vi er kendt for. Derfor har vi overenskomst for vores medarbejdere. Med rene, klare linjer sikres et skinnende resultat.
Onboarding og fastholdelse
Vi er i en branche med en høj grad af medarbejderomsætning. Det er en kendsgerning. Ofte er det også en god ting, at vi som branche kan være et springbræt for vores medarbejdere ud i det danske erhvervsliv. Vi har nedsat en arbejdsgruppe der vil belyse hvilke initiativer der kan øge fastholdelsen af medarbejdere.
Dokumentation og rapportering
Dokumentation og rapportering er et opmærksomhedspunkt. Det er det, fordi kravene hele tiden bliver højere og skærpet.
Det gælder både for Servicenormen, Svanemærket, ESG-rapportering mv. Og heldigvis for det! På den måde kan vi være gennemsigtige med de valg, vi træffer.
Det gælder også når vi sikrer den kvalitet, som vi lover vores kunder. Gennem vores særlige dokumentationssystem, kan vi forventningsafstemme omkring resultatet, som medfører høj tilfredshed i det daglige.