Kongsvangs tilgang til bæredygtighed er helhedsorienteret. Det omfatter hvordan vi behandler naturen, mennesker og hvordan vi agerer ordentligt og træffer de bedste beslutninger. Helhedsperspektivet gælder både, hvordan der prioriteres fra ledelsens værdisætning af hvad vi måler, vejer, anerkender og fejrer, og hvordan det udleves og efterleves i praksis på tværs af alle lag i virksomheden.
På lignende vis er verdensmålenes samlede tilgang til bæredygtighed netop et helhedsperspektiv: Alting hænger sammen og intet verdensmål kan stå alene. Derfor har vi i Kongsvang valgt at inddrage dem som inspirationskilde og konkret værktøj til handling i vores bæredygtighedsstrategi.
Hvordan arbejder Kongsvang med FNs Verdensmål?
- Vi har udvalgt 10 verdensmål, som indgår i vores virksomhedsstrategi.
- Hvert verdensmål har fået én eller flere ambassadører tilknyttet, som vil stå i spidsen for vores konkrete mål og initiativer. Ambassadørerne vil bidrage til at arbejdet med verdensmålene bliver en integreret og fast del af vores hverdag.
- Vi har defineret delmål under hvert verdensmål, der sikrer resultater og forbedringer i virksomheden.
- For hvert delmål er der nedsat en projektgruppe, der i samarbejde med vores bæredygtighedskonsulent har udarbejdet indsatser og projektplaner, til delmålene.
- Vi inddrager relevante aktører, og implementerer delmålene i vores daglige drift.
Læs mere om vores bæredygtighedsstrategi og tiltag inden for verdensmålene her 🌍🌱