Hos Kongsvang arbejder vi målrettet på at reducere vores klimaaftryk og bidrage til en bæredygtig fremtid! Verdensmålene for bæredygtig udvikling er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimaforandringerne inden 2030. Helt konkret består de af 17 mål og 169 delmål, som fungerer som en fælles global rettesnor for regeringer, erhvervslivet og civilsamfundet. Kongsvang har udvalgt 10 af målene, som vi ønsker at gøre en ekstra forskel under.
Derfor har vi ekstra fokus på FN’s Verdensmål 13, der omhandler klimaindsatsen. Som verdensmålsambassadør og far til tre hjælper Bartosz Tanona med at minde os alle om, at klimaforandringer påvirker os allerede og at det kræver hurtig omstilling for at sikre, at fremtidige generationer også får et godt liv på kloden!
HVOR STÅR KONGSVANG NU?
I Kongsvang har vi iværksat konkrete tiltag for at gøre en forskel og skubbe os selv i en grønnere retning herunder:
- Kortlægning af medarbejdertransport: Vi har undersøgt, hvor langt vores medarbejdere kører, og hvilke transportmidler de bruger. Det giver os mulighed for at fokusere på at fremme mere klimavenlige alternativer, så vi sammen kan mindske vores klimaaftryk.
- CO2-neutral vognpark: Vi er en del af Aarhus Klimaalliance, hvor vi har forpligtet os til at skabe en mere bæredygtig transportflåde. 10 % af vores biler er nu eldrevne, og vi har sat mål om at øge andelen til 25 % i 2025 og en 100 % fossilfri bilpark i 2030.
- Optimering af kørslen: vi videreudvikler logistiske forbedringer, så vi kan reducere vores kørsel og dermed CO2-udledningen. En vigtig del af denne indsats er at sikre, at vi planlægger smartere, så vi kan minimere antallet af kørsler.
- Grønnere forsyningskæde: Vi anvender genanvendelige rengøringsvogne og redskaber, ligesom vi prioriterer EU-leverandører for at reducere vores miljøpåvirkning.
HVORFOR ER DETTE VIGTIGT?
Klimaforandringer påvirker allerede nu vejrforholdene, hvilket kan have store konsekvenser for både mennesker, natur og fremtidige generationer. I Danmark er vi i fuld gang med den grønne omstilling, men vi skal gøre meget mere og handle hurtigere for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Hos Kongsvang er vi stolte over at bidrage til denne indsats – vi ser det som vores ansvar at være med til at beskytte vores planet og sikre en bæredygtig fremtid.
👉 Vil du vide mere om, hvordan Kongsvang bidrager til en mere bæredygtig fremtid? Læs om vores mål, initiativer og præstationer under FN’s Verdensmål her.
Vi tror på, at små handlinger skaber store resultater. Sammen kan vi arbejde for en bedre og grønnere fremtid!