KONGSVANGS ARBEJDE MED FN’S VERDENSMÅL 3

Vores medarbejdere er hjertet i Kongsvang. Derfor er vi dedikeret til at have en arbejdsplads, hvor sundhed og trivsel er i fokus. Vi ønsker, at alle trives i deres arbejde, og at ingen skal sygemeldes på grund af arbejdet. FN’s Verdensmål 3 handler om at sikre sundhed og trivsel for mennesker i alle aldre – og i Kongsvang betyder det, at vi fokuserer på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er for vores verdensmålsambassadør Chalotte Stahll et af de vigtigste fokuspunkter under Sundhed og Trivsel. Det handler om vores medarbejderes sikkerhed, både fysisk og psykisk. Vi arbejder med et sikkert fysisk arbejdsmiljø gennem godt udstyr, der sikrer ergonomi og reducerer risikoen for arbejdsulykker, samt miljøvenlige rengøringsmidler for bl.a. at undgå skadelige kemikalier. Ved det psykiske arbejdsmiljø handler det hos os om trygheden ved at kende sine arbejdsopgaver og ansættelsesforhold, at være klædt ordentligt på til at udføre sit arbejde gennem god oplæring, og om at reducere risikoen for unødvendige bekymringer ved nem adgang til sin leder og vigtig information på eget sprog.

Hvor er vi nu i arbejdet med Verdensmål 3?

I Kongsvang har vi iværksat konkrete tiltag for at gøre en forskel for vores medarbejdere herunder:

  • Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel gennem ergonomisk korrekte arbejdsstillinger, sikker håndtering af kemikalier, rengøring primært i dagtimerne og en rygepolitik, der fremmer sundhed.
  • Vi sikrer succes i medarbejdernes arbejde og reducerer nye medarbejderes bekymringer allerede ved ansættelsesstart med videreudvikling af pre- og onboardingprocedurer.
  • Vi har på vores Teamdag haft fokus på sundhedsordning i samarbejde med PensionDanmark, hvor vores ledere trænes til at hjælpe medarbejderne med at bruge ordningen forebyggende.
  • Teamdagen fokuserede vi på den gode samtale gennem omsorgs- og sygefraværssamtaler, der skal hjælpe medarbejderens velvære på arbejdet.
  • Vi arbejder målrettet på at undgå arbejdsulykker og styrker fortroligheden med personlige værnemidler og maskiner gennem datadrevet træning og evaluering.

Hvorfor er dette vigtigt?

Hos Kongsvang er vores medarbejdere vores vigtigste ressource. Når vi sikrer deres sundhed og trivsel, styrker vi ikke bare deres hverdag – vi bidrager også til et samfund, hvor alle har mulighed for et godt helbred og et godt worklife balance. Vores indsatser for at reducere sygefravær, forebygge ulykker og styrke mental sundhed er ikke kun til gavn for medarbejderne, men skaber også værdi for vores kunder og miljøet.

👉 Vil du vide mere om, hvordan Kongsvang bidrager til en mere bæredygtig fremtid? Læs om vores mål, initiativer og præstationer under FN’s Verdensmål her.

Søg