Sommeren blev sat i gang med et brag af en sommerfest

En tiltrængt sommerfest i det bedste selskab

Vores skønne festudvalg sørgede for at stemningen var helt i top gennem hele aftenen

I weekenden var Kongsvang humøret særligt højt. Festudvalget havde nemlig banket de helt rigtige rammer sammen om en længeventet sommerfest. Både landkrabber og vandhunde blev udfordret med diverse aktiviteter i Århus internationale sejlsportscenters smukke omgivelser.

Vandhunde og landkrabber

De fartglade fik trodset bølger og blæst i en hæsblæsende tur med RIB både hvor der var sikret fart over feltet og vind i håret. Til vandhundene var der både leg med paddelboards, kajaker og vandcykler hvor både balanceevnen og grinemusklerne i høj grad blev testet af. Til landkrabberne var det til gengæld smagsløgene der blev udfordret, med kyndig undervisning og tangsmagning af en af sejlsportscenterets dygtige guider.

I rød/hvide farver og godt selskab

Efter nogle hyggelige og underholdende timer ved vandkanten, blev der serveret et overdådigt måltid mad. Storskærmen var naturligvis sat op så ingen gik glip af den (lidt for) dramatiske kamp mellem Danmark og Finland.
Festudvalget havde selvfølgelig sørget for at vi alle kunne smykke os med klaphatte, solbriller og andet i rød/hvide farver for at sætte den helt rigtige stemning.

Efter et alt for langt år med social afstand, må festen siges at være den helt rigtige måde at kickstarte sommeren på. For hvem kunne være bedre selskab end verdens sejeste kollegaer, som alle har udvist en helt særlig og værdsat indsats for hver dag at få hjulene holdt i gang.

De fartlystne klar til en tur med RIB båd. Smilene var ikke til at tage fejl af da båden kom tilbage.
På trods af et lidt udfordrende blæsevejr, var solen heldigvis med os hele dagen
Der blev kyndigt instrueret i styringen af paddelboards, og så var det ellers bare at sejle derud af
Selvom ikke alle kom helt tørre tilbage på land, var turen på paddelboards en underholdende succes.
Der blev smagt på blæretang og havsalat og fortalt om havets forunderlige verden af guiden
Søg