Miljøvenlig og effektiv rengøring
Sikke et flot køkken vi mødte ind til her til morgen. Alle bemærkede det. Tak!
Annette Baden – Udviklingscentret Skansebakken
Vi elsker de små positive beskeder, vi får fra vores kunder. Dem modtager vi, fordi god rengøring gør en forskel. Det giver ro og overskud, og bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø. Derfor SKAL rengøringen selvfølgelig sidde lige i skabet, og det er vi (i al jysk beskedenhed) ret gode til at levere.
Svanemærket rengøringsservice
Svanemærket rengøring er en miljømærkningsordning, der bruges til at identificere rengøringsprodukter og rengøringstjenester, der opfylder særlige miljømæssige og bæredygtige kriterier. Dette mærke bruges primært i de nordiske lande. For at opnå Svanemærket skal rengøringsprodukter og tjenester opfylde en række strenge krav, der omfatter følgende aspekter:
Miljømæssig påvirkning
Produkter og tjenester skal have en minimal miljøpåvirkning i form af kemikalier, vand- og energiforbrug samt affaldshåndtering.
Sundhed og sikkerhed
De skal sikre, at de anvendte kemikalier og rengøringsmetoder er sikre for brugeren og for miljøet.
Produktets ydeevne
Mærket sikrer, at rengøringsprodukter og tjenester stadig leverer effektiv rengøring.
Brugerinformation
Der skal tilbydes klare og præcise instruktioner om produktets anvendelse og om dets miljøegenskaber.
Emballage
Der stilles krav til reduktion af unødvendig emballage og anvendelse af genanvendelige materialer.
Vi er glade og stolte over at kunne levere en Svanemærket rengøringsservice. Dette anerkendte miljømærke bekræfter vores forpligtelse til at levere miljøvenlige og bæredygtige rengøringsløsninger. Vi vil fortsætte med at imødekomme de høje standarder og vise miljømæssig ansvarlighed.
Christina Nyhus – Direktør
Services – helt konkret
Rengøring har været vores kerneydelse siden 1998, så der er næppe en opgave, vi ikke kan løse. Helt konkret udfører vi f.eks:
- Daglig rengøring
- Kvartalsrengøring
- Periodisk- og højderengøring
- Hovedrengøring
- Industrirengøring
- Polish og oliebehandling af gulve
- Rens af tæpper
- Ad hoc rengøringsopgaver f.eks. efter vandskade, håndværkere, flytning, julefrokost og andre arrangementer.
Afhængigt af jeres ønsker og behov, gør vi rent ud fra én af følgende rengøringstyper, som vi er uddannede og certificerede i:
- Programrengøring
- Frekvensrengøring
- INSTA 800 rengøring
- Aktivitets- og sensorbaseret rengøring
God og effektiv rengøring
Vi tilbyder god og effektiv rengøring til alle typer af miljøer. Heriblandt klassificerede hospitalsmiljøer. Rengøringen udføres af vores egne uddannede medarbejdere, som (ifølge vores kunder) er særdeles servicemindede, smilende og præsentable. De bliver praksis-oplærte specifikt til de områder, de skal gøre rent.
Vi anvender gennemprøvede metoder og svanemærkede rengøringsmidler, og så kontrollerer og dokumenterer vi med faste intervaller, at I får den kvalitet og service, som I skal have. Alle processer er gennemarbejdede og sat i system, sådan at I kan få rengøring af ensartet høj kvalitet uden udsving og afbrydelser. Ændrer jeres behov sig, vil I opleve os som en fleksibel og handlekraftig servicepartner.
Vi gør det ordentligt – hele vejen rundt
Når vi kan levere stabil høj kvalitet dag efter dag, skyldes det i særdeleshed, at vi sikrer ordentlige forhold for vores medarbejdere. Det ligger dybt i vores DNA. Og vi er stolte af at være godkendt til Servicenormen, hvilket er jeres garanti for, at der er orden i sagerne – på alle parametre.
I får med andre ord en servicepartner, som I kan have tillid til.
Ps. Om I vælger os eller en anden serviceleverandør, så håber vi, at I altid vil vælge en serviceudbyder, der er godkendt til Servicenormen og dermed slå et slag for ordentlige forhold i branchen.
Synlig og personlig rengøring
Af hensyn til vores personale har vi bevidst fravalgt natarbejde. Det betyder, at vi har lettere ved at rekruttere og fastholde vores dygtige medarbejdere, hvilket giver den ønskede stabilitet hos vores kunder.
Synlig (eller delvis synlig) rengøring styrker det gensidige samarbejde med jeres arbejdsplads, da vores medarbejdere bliver en integreret del af den eksisterende medarbejderkultur. Det bidrager til højere kvalitet og bedre forståelse for rengøringen. Det bekræfter den feedback, vi modtager fra vores kunder. I vores seneste kundeundersøgelse (2019) scorer vores medarbejdere i øvrigt 6.8 (ud af 7) for at være servicemindede, smilende og præsentable.
Effektiv og professionel rengøring
Forestil dig at møde ind til et køkken, der skinner og dufter rent. Rene skriveborde og en frisk fornemmelse i lokalet. Pæne toiletter med rene gulve. Alt dette er et must på enhver arbejdsplads eller institution. Ingen gider møde ind til lokaler, der hverken er udluftede eller rengjorte.
Kongsvang hjælper dig med at realisere et godt og rent arbejdsmiljø for dine medarbejdere. Vi er grundige og effektive – vi gør rent, som var det os selv, der skulle bruge lokalerne efterfølgende. Det betyder, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten af vores rengøring.
Vil du vide mere? Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak eller for at aftale et møde.
En samlet Facility løsning
Vi kan skræddersy en komplet løsning til jer, som dækker jeres samlede servicebehov. Udover rengøring tilbyder vi Intern Service, Kantine, Grøn Service, Vinduespolering, Vagtservice og rengøring af klassificerede miljøer. Og uanset hvor mange services I vælger, gør vi det nemt og overskueligt for jer at have et rent og sundt arbejdsmiljø. Vi tager hånd om al ledelse, drift og kvalitetssikring, og så får I én primær kontaktperson og skal kun forholde jer til én samlet faktura. Dét er nemt.
Vi sørger for der altid er rent
Rengøring er en undervurderet service. For at et rum er rent, betyder ikke bare, at der er tømt skrald eller at bordene er tørt af. Professionel rengøring inkluderer meget mere. Måske skal der gøres ekstra grundigt rent én gang om måneden, eller måske vil du have luftet ud hver dag.
Hos Kongsvang tilbyder vi:
- Rengøring dagligt og efter interval
- Hovedrengøring
- Tæpperens og behandling af gulve
- Ekstra rengøringsservice f.eks. efter firmafest
Nu ved du lidt om vores services. Men hvorfor vælge netop Konsvang som din rengøringspartner in crime? Det skal vi sige dig. Det er vores ypperste opgave at holde dine lokaler rene. Vi lever og ånder for effektiv rengøring og har et dygtigt hold af rengøringskvinder og -mænd ansat. De er uddannede og certificerede i flere rengøringstyper som: Programrengøring, Frekvensrengøring og INSTA 800 rengøring.
Smilende medarbejdere med serviceniveauet i top
Vores rengøringsassistenter er ikke blot skygger på væggen. De er rigtige mennesker, som bliver en synlig del af arbejdspladsen eller institutionen. Med synlig eller delvis synlig rengøring bliver de en del af medarbejderkulturen. Det har vi oplevet giver en god forståelse for rengøringen. Og hvor nemt er det ikke at komme med en opfordring eller en feedback på rengøringen, når man rent faktisk kan møde sin rengøringskvinde eller -mand i hverdagen?
Miljøvenlige skrub med moppen
Rengøring er et vigtigt punkt på dagsordenen i virksomheder og institutioner. Men det rene arbejdsmiljø og det gode indeklima må ikke overskygge det globale klima. Det vi mener er, at vi arbejder ud fra et bæredygtigt og miljøvenligt perspektiv. Når vi gør rent, fokuserer vi på at belaste miljøet mindst muligt. Vi vælger de bedste rengøringsprodukter, som er mindst skadelige for klimaet.
Lad os tage en snak
Behovet for rengøring varierer på enhver arbejdsplads. Det er vidt forskelligt, hvor ofte og hvordan der skal gøres rent. Det har vi fuld forståelse for, og vi tilpasser altid vores rengøringsrutine til dine krav og ønsker. Måske er der nogle ting, I selv tager jer af – måske skal vi stå for det hele. Uanset opgaverne har vi altid den rigtige rengøringskvinde eller -mand til dig.
Vi tilbyder professionel rengøring med mere. Hos os kan du få en samlet løsning med alt fra kantineordning, til vinduespolering og vagtservice. Kontakt os gerne for en snak om, hvordan vi opfylder dine behov.