Vi er stolte af at præsentere Kongsvangs bæredygtighedsrapport for 2025 – nu efter EU’s frivillige VSME-standard.

Det er en stor bedrift. VSME er stadig så nyt, at kun meget få virksomheder har rapporteret efter standarden endnu. Derfor er vi ekstra stolte af, at Kongsvang allerede nu tager dette skridt.
Bæredygtighed dybt forankret i vores forretning
For os er bæredygtighed ikke en sideaktivitet. Det er en del af den måde, vi driver forretning på. Som rengøringsvirksomhed er vi en del af mange menneskers hverdag på arbejdspladser, i institutioner og i fælles miljøer. Derfor har vi også et ansvar for at arbejde mod en bedre verden både for miljøet, mennesker og samfundet.
Vi gør bæredygtighed konkret ved at integrere miljø- og sociale hensyn i vores serviceydelser, indkøb, planlægning og udførelsen af vores opgaver. På den måde handler den grønne omstilling og social ansvarlighed for os altid om handling i hverdagen.
Rapportens vigtigste nedslag
I årets rapport giver vi et klart og transparent indblik i vores indsatser, resultater og udvikling. Rapporten dækker både VSME basis og udvidet modul, og derudover har vi tilføjet egne rapporteringspunkter, som er direkte relevante for os og for rengøringsbranchen.
Rapporten viser blandt andet, at vi i 2025 har:
- 9,3 % reduktion af CO2e-udledning pr. medarbejder — på trods af 6,5 % stigning i aktivitetsniveau
- recertificeret vores Svanemærkede rengøringsservice
- Løsninger, der gør 100 % miljømærkede rengøringsmidler i daglig rengøring muligt fra 2026
- 40 % elbiler og sikret, at alle nyindkøb af køretøjer er 100 % eldrevne
- styrket vores arbejde med ligestilling, repræsentation og inkluderende rekruttering
- investeret i kompetenceløft gennem uddannelse af både servicemedarbejdere og ledere
- styrket indsatsen for danskundervisning, der understøtter integration, samarbejde og trivsel
- Ny bæredygtighedsstrategi med handlingsplan for 2026-2030
📄 Læs hele rapporten her: Kongsvangs VSME-Bæredygtighedsrapport 2025
Bæredygtighedsrapportering for en bedre og mere transparent verden
Vi ser frivillig rapportering efter VSME-standarden som et vigtigt skridt – ikke kun for os selv, men også for branchen. Struktureret og transparent rapportering skaber bedre dialog, større sammenlignelighed og et stærkere grundlag for ansvarlige beslutninger.
Bæredygtighedsrapporten 2025 er den største, mest grundige og mest ambitiøse, vi har udgivet til dato. Den er både en status på vores arbejde og et pejlemærke for den retning, vi ønsker at udvikle os i.
Vi håber, at rapporten kan inspirere til dialog, samarbejde og fælles handling mod en mere ansvarlig fremtid 🌍🤝