Integration er en essentiel del af Kongsvangs DNA. Vores medarbejdere kommer fra omtrent 55 forskellige lande, og samlet set taler vi over 100 forskellige sprog. Det er en diversitet, vi er stolte af, og som gør vores hverdage – og fester – farverige og berigende.

Men vi er også bevidste om, at der kun er ét sprog, der for alvor kan rodfæste medarbejderne på det danske arbejdsmarked og ruste dem til det danske samfund. Dansk!

Sprog og kultur - en del af jobbet

Hos os handler det derfor ikke kun om at være effektive med fejemoppen. Vi skal tale dansk sammen, og vi skal lære hinanden og den danske kultur at kende, mens vi gør rent. For vi ved, at god integration sker via arbejdet. Det sker i mødet med kollegerne og med kunderne. Derfor arbejder vores medarbejdere så vidt muligt indenfor de normale arbejdstimer, hvor mødet med kolleger og kunder kan finde sted.

For at understøtte processen, tilbyder vi desuden skræddersyet danskundervisning til vores medarbejdere

En vej ind på arbejdsmarkedet

Vi samarbejder tæt med jobcentre og de forskellige fagforeninger om at få udsatte borgere og borgere med anden etnisk baggrund i arbejde, f.eks. via praktik-forløb eller boligsociale projekter.

Tag ikke fejl

Vi kan gøre nok så meget for at sætte sprog og integration på dagsordenen. Men det er medarbejderne selv, der gør det store stykke arbejde. De suger til sig, og de knokler. Og det er ikke altid nemt. Så det gør os ekstra stolte over den udvikling, vi dagligt er vidne til og en del af. Vi håber, I har lyst til at bidrage i det omfang, det er muligt.

Ring til Gitte

Har I brug for en uforpligtende snak eller et konkret tilbud, er vi altid klar med en kop kaffe eller en snak over telefonen. I ringer eller skriver blot til Gitte Rohmann i vores kundeservice.

Søg