Ordentlighed må ikke gradbøjes – heller ikke i en coronatid
Begrebet ordentlighed er en essentiel celle i Kongsvangs DNA, der kræver både tid og ressourcer, når vi uddanner vores servicemedarbejdere. Det er dog en investering, der bogstaveligt talt skinner igennem i form af den service, som vores kunder får.

Sådan lyder overskriften i den seneste kampagne fra Kongsvang Cleaning & Facility, der skal vise, at ordentlighed hos os ikke blot handler om den service, som vi giver til vores kunder hver eneste dag.
For med en branche, der visse steder har et blakket ry, når det gælder arbejdsforhold og løn, har det for Kongsvang altid været vigtigt at understrege ordentligheden.
Det fortæller Cathrine Curting, chef for HR, Udvikling og Kommunikation hos Kongsvang Cleaning & Facility, der ud over rengøring gør sig i servicer, der strækker sig helt fra kantineløsninger over vagtservice til forskønnelse af de grønne områder ude hos vores kunder.
»Christina Nyhus og Jørgen Hertz (ejere og direktører i servicevirksomheden, red.) har fra dag et kæmpet for og insisteret på, at begrebet ordentlighed var en essentiel del af virksomhedens DNA.«
Et begreb, der mere konkret kommer til udtryk i virksomhedens tilgang til sine medarbejdere – især de servicemedarbejdere, der arbejder på gulvet.
»Vi går meget op i social ansvarlighed og integration, fordi vi er en del af en branche, der har og bør tage et ansvar på netop det område. Og så mener vi, at gøres det på en korrekt måde, så kan vi rent faktisk hjælpe til at flytte integrationen i en positiv retning.«
Covid-19 håndtering

Ordentlighed, der skinner igennem
Det er samtidig en investering i medarbejderne, som vi oplever betaler sig igen mange gange i form af den service, vi som servicevirksomhed er i stand til at sikre vores kunder hver eneste dag.
Eksempelvis gennem de såkaldte virksomhedspraktikker, hvor det i en branche som vores for nogle kan være fristende at skabe en slags virksomhedspraktik-fabrik. Hvor der hver eneste måned køres ny og gratis arbejdskraft gennem praktik-maskineriet.
»Det er ikke vores tilgang. Vi udvælger kun folk til praktikforløb, når vi rent faktisk tror på, at de kan blive en succes hos os. Men det kræver til gengæld, at vi sørger for en sidemand, som de under forløbet går tæt sammen med, indtil de er selvkørende,« fortæller hun.
Og det er en ordentlighed og investering i medarbejderne, der til slut skinner igennem – bogstaveligt talt.
»Vi har lige haft en servicemedarbejder, som vi rekrutterede gennem et praktikforløb i Vejle Kommune. Vedkommende er lige startet i job og starter altså med at levere en rengøringsservice, som af en uvildig kvalitetskontrol bliver bedømt til et femtal, hvilket er topkarakteren.«
Lignende fortællinger kan Regionschef i Kongsvang, Bartosz Tanona, også fortælle. Her blev servicemedarbejdernes arbejde af en ekstern kontrol på foranledning af ordregiver gået efter i sømmene, efter de havde gjort rent på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus. Resultatet; endnu en topkarakter.
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det engagement og den kvalitet, som vores servicemedarbejdere lægger for dagen, når de er ude hos kunderne, handler om, at de er klædt ordentligt på til arbejdet. Derfor har vi også 100 procent tillid til dem og kvaliteten af deres arbejde,« forklarer Bartosz Tanona.
Det er Cathrine Curting enig i. Hun mener, at det engagement, som Kongsvangs investerer i sine medarbejder, viser sig i den grundighed og ordentlighed, som kendetegner servicen fra Kongsvang.
»Jeg vil vove at påstå, at vores kunder kan mærke forskellen hele vejen rundt i det produkt, de modtager hos os, fordi vi kun udvælger medarbejdere, der er engageret og som rent faktisk gerne vil gøre et ordentlig stykke arbejde.«

Det vigtigste kriterie
Som HR-chef i én af landets største servicevirksomheder ved Cathrine Curting om nogen, hvor svært det kan være at tiltrække almen dansk arbejdskraft. En udfordring, når kunderne i stor stil har efterspurgt et dansktalende personale.
»Men for os er det ikke det vigtigste kriterie. Det vigtigste er, at medarbejderne er engageret. Og at de vil gøre et godt stykke arbejde. Så skal vi nok lære dem resten – det rengøringstekniske og sproget« siger Cathrine Curting.
Hun fortsætter: »Til gengæld kan det være svært at lære en Marianne, Pernille eller Mads engagement, når arbejdsglæden reelt ikke er der til at starte med.«
Men kan man tillade sig at være så kræsen, når efterspørgslen på erhvervsrengøring er steget i kraft af corona?
Ja, forklarer Bartosz Tanona og understreger endda, at med Covid-19 er servicemedarbejderne blevet instrueret i at være ekstra grundige, så ordentligheden sikres.
»Med Covid-19 kører vi hellere en klud over alle overflader en gang for meget end en gang for lidt. Og så har vi sørget for, at der er ekstra mundbind, handsker og håndsprit, når de er ude og gøre rent,« fortæller Bartosz Tanona.
Det er ud fra samme tankesæt, at Kongsvang har taget valget at skære ned på antallet af praktikanter under Covid-19, fortæller Cathrine Curting. Også selvom der er ekstra travlt.
»Det har vi gjort for sikre, at de praktikanter, som vi så har, får det fokus og den indførsel, der kræves, hvis vi skal leve op til den kvalitet og ordentlighed, der er synonymt med Kongsvang.«
Ordentlighed i den bredeste forstand
Hos Kongsvang er ordentlighed selvsagt bundet op på en grundig og ordentlig rengøring. Men begrebet skal også tages bogstaveligt i en bredere forstand, hvorfor at alle ydelser, rammer og processer skal bære præg af, at vi behandler hinanden, samfundet og naturen ordentligt.
Kongsvang går ind for bæredygtighed
Bæredygtighed skal gøres konkret, hvorfor vi i Kongsvang kun benytter os af svanemærkede produkter, mens vi køber elbiler og indfører enkle doseringspumper til vores rengøringsmidler. Og så bliver samtlige medarbejdere uddannet i metoder, der sikrer, at vi efterlader et positivt miljøaftryk.
Et medansvar i integrationen
Med medarbejdere, der taler over 100 forskellige sprog, er Kongsvang en virksomhed, der er rundet af diversitet. Det er vi enormt stolte over. Men med det følger et ansvar for integrationen af vores medarbejder i det danske samfund. Her er og bliver det danske sprog en nøgle, hvorfor vi har stor fokus på at tale dansk, mens vi tilbyder skræddersyet danskundervisning til vores store internationale medarbejderstab.
Ring til Gitte

Har I brug for en uforpligtende snak eller et konkret tilbud, er vi altid klar med en kop kaffe eller en snak over telefonen. I ringer eller skriver blot til Gitte Rohmann i vores kundeservice.