Det gør I, når en medarbejder er testet positiv for Covid-19
Opsporing, aflukning og klar kommunikation. Det bør være virksomhedens nøgleord, når en medarbejder testes positiv for Covid-19, lyder det fra direktør i Kongsvang, Jørgen Hertz.
På Aarhus Universitet har de været det igennem flere gange det seneste halve år: Ansatte og studerende, der er blevet testet positiv for Covid-19. Hvad gør man så?
Fra Kongsvang Facility & Cleaning, der fungerer som universitetets rengøringsfirma, har rådet været aflukning, opsporing og tydelig kommunikation.
»Vores første og primære råd er, at man i de første 72 timer aflukker og afspærrer alle lokaler, hvor de smittede har opholdt sig,« siger Jørgen Hertz, der er den ene indehaver og direktør i Kongsvang.
De 72 timer skyldes, at Covid-19 bl.a. spredes som væskedråber, og undersøgelser har vist, at virussen på glatte overflader som plast og metal kan overleve og smitte i helt op til tre døgn.
Til gengæld vil der hverken være brug for heldragter og dyre maskiner til rengøring og desinfektion, når de 72 timer er overstået.
Covid-19 håndtering
Det glædelige er, at når de 72 timer er gået, kræver det blot en almindelig rengøring.
Jørgen Hertz, Direktør
Et højt informationsniveau
Men rengøringen gør det ikke alene, når vi skal stoppe virussen fra at sprede sig, hvis en medarbejder først er smittet.
Efterhånden er det almen viden, at medarbejderen, der er testet positiv for Covid-19, skal sendes hjem i selvisolation. Men lige så vigtigt er det, at de resterende medarbejdere informeres om, at der har været et tilfælde, og at der er tydelig information om hvor og hvornår.
»Ledelsen skal sørge for, at der er et højt informationsniveau og gennemsigtighed. Fortæl de ansatte, hvad der er foregået og hvilke tiltag, der nu vil komme til at være og hvor,« siger Jørgen Hertz.
Ifølge Arbejdstilsynet kunne sådanne tiltag bl.a. være, at ansatte, der har været tæt på vedkommende, der er testet positiv, selv går i karantæne. Og at de sørger for to negative test, inden de vender tilbage på kontoret igen.
Testene skal som udgangspunkt være på fjerde og sjette dagen efter nærkontakt med den smittede. Det gælder i øvrigt også, hvis de ikke har symptomer.
Hvor drastisk bør man være?
Men hvor drastisk skal man gå til værks? Bør man f.eks. sende hele kontoret hjem, fordi én medarbejder er testet positiv?
»Det afhænger af flere ting, men sidder man på et relativt lille kontor, og er en medarbejder testet positiv for Covid-19, vil min anbefaling her være, at man fra ledelsens side går lidt mere drastisk til værks og sender alle hjem,« siger Jørgen Hertz.
Efterfølgende kan man så langsomt sluse medarbejderne tilbage på arbejdspladsen.
»Det er en god idé, at man fra ledelsen side laver en vurdering af, hvilke medarbejdere, der er mest brug for er fysisk til stede på arbejdspladsen. Dem kan man starte med,« siger Jørgen Hertz.
Heldigvis har der endnu ikke været brug for at gå drastisk til værks i Kongsvang. Selvom virksomheden beskæftiger over 1.200 medarbejdere, er det kun en lille håndfuld, som i skrivende stund er blevet testet positive.
»Det handler kort sagt om, at vi i Kongsvang følger de samme retningslinjer, når uheldet har været ude. Opsporing, aflukning og klar kommunikation.«
Ring til Gitte
Har I brug for en uforpligtende snak eller et konkret tilbud, er vi altid klar med en kop kaffe eller en snak over telefonen. I ringer eller skriver blot til Gitte Rohmann i vores kundeservice.